Tydelighed

Vores mål er at du føler dig godt tilpas i klinikken og at du forstår, hvad vi siger. Så er her rart at være, og du er heller ikke i tvivl om, hvad du fejler og hvorfor vi behandler dine øjne. Vi har også det nyeste måleapparatur nogen klinik kan ønske sig. For din skyld.

Personalet

Tydelighed

Klinikken 'Øjenlægen Vestergade 58' er er nyetableret, men en fortsættelse og en forbedring af klinikken i Sallings Stræde (lukket). Vi har fået bedre plads og lidt mere lys og  ny øjenklinik i Aarhus centrum. Vi holder således til en af Aarhus rigtig gamle og hyggelige bydele. Her er tilføjet mere arbejdsro og plads til alle. Vi fortsætter vores gode samarbejde med specialoptiker Bo Lauenborg, som har klinik her en gang om måneden, beregnet til optik-problematikker.

Vi består af øjenlæge Claus Schiøtt Shah-Jørgensen Md, PhD, øjenlægeassistent og optiker Helene Louise Kærgaard, kliniksekretær Samina Shah-Jørgensen og assistent Olivia Keblovszki.

Vi gør vores bedste
For at du får det bedste ud af din øjenundersøgelse. Vi sætter pris på, at du stiller nysgerrige spørgsmål, og det bedste vi ved, er at du føler dig velinformeret når du er færdig med din undersøgelse.

Faktisk er det en ære for os. Skulle det nogensinde ske, at du går herfra og er i tvivl om hvad du fik at vide, så vil vi bede dig straks skrive her og bede os forklare det én gang til. Tydelighed er vores mål.

Øjenlægen

Claus Schiøtt Shah-Jørgensen 
Claus kender du måske fra Øjenklinikken Aros i Østergade, hvor han har været praktiserende øjenlæge og medejer, senere var han ejer af Øjenlægen Salling Stræde.

Claus var engang lektor ved Aarhus Universitet og har en stor viden om øjensygdomme med særlig interesse i børn, grøn stær, sukkersyge, øjenallergi og refraktiv kirurgi.

Claus er selv øjenopereret med multifokale linser i øjnene og kirurgisk fjernelse af glaslegemet. Derfor har han stor indsigt i øjenkirurgi. Claus er også selv tidligere 'skelebarn', med brille- og klapbehandling i barndommen. Holder meget af børn. Claus har kunstlinser, så briller er yt!

Optiker og øjenlægeassistent

Helene Louise Kjærgaard
Helene er optiker og specialuddannet i klinikken til sin funktion som øjenlægeassistent. Hun har en bachelor i optometri med ekspertise i udmåling af briller og tilpasning af kontaktlinser. I øjenklinikken er hun blevet oplært i øjensygdomme med særlig fokus på børns skelen, diabetes, grå og grøn stær.

Helene er meget skarp på målinger og apparatur. Og dine øjenproblemer. Hun opdager det med det samme. Det er faglighed på det gode plan.

Klinikken er aldrig bedre......

....end de mennesker der undersøger dig. Og vores uddannelse. Vores udstyr. Derfor har vi købt det bedste. Og derfor uddanner vi os. Læser bøger. Diskuterer vores undersøgelser. Vores viden. For din skyld. Og vores. På dén måde undgår vi at kede både dig og os.